Køretimer

De første gange, hvor du har køretimer, foregår det over to kørelektioner; altså 2 x 45 minutter. Første køretime starter din kørelærer med at køre til I er kommet uden for centrum, hvorefter det bliver din tur til at køre skolevognen.

Du behøver ikke være nervøs for at køre, for selvom du sidder bag rattet kan din kørelærer sagtens køre og styre bilen fra højre sæde, så du kan være helt rolig, når du har køretime.

Hos Ikast køreskole gør vi det sådan, at dine køretimer ligger mellem to lektioner i teori. På den måde lærer du hurtigt den teoretiske del i praksis, hvilket betyder at du har lettere ved at huske det du lærer.

Vi fortsætter på denne måde til teoriundervisningen er slut. Herefter begynder vi at køre mere i centrum, og samtidig går vi over til at køre enkelte kørelektioner, altså 1 x 45 minutter.

For at kunne få kørekort er det et lovmæssigt krav, at du har minimum 16 kørelektioner á 45 minutter i praktisk køreundervisning. Hos Ikast køreskole anbefaler vi, at du måske tager lidt flere køretimer inden den praktiske køreprøve, da trafikken i de store byer er noget tættere end andre steder i landet. For at blive en sikker og opmærksom bilist og for at være godt rustet til køreprøven vil de ekstra køretimer være givet godt ud.

Udover almindelig kørsel kommer vi også til at øve nogle manøvrer, som f.eks. parallelparkering, og vi har naturligvis opskriften på den præcise parallelparkering.